Lejligheden

Lejligheden, som ligger i området St. Cyprien Plage (strand), er en del af bebyggelsen Les Capitelles, som er fra 1990. Udsigt fra terassen!Les Capitelles er et trefløjet bygningsanlæg med tilhørende swimmingpool. Der hører endvidere et lukket parkeringsområde til stedet. Fra området er der direkte adgang til Middelhavet, som ligger ca. 75-100 m. fra lejligheden.

Adressen er: Impasse Donizetti, 66750, St. Cyprien.

Fællesarealerne ude og inde samt de to pool's bliver daglig kælet for af et viceværtspar (gardienne). Den midterste fløj, som er den centrale, har front mod havet. Her findes lejligheden, som ligger på 2. sal.
Lejligheden er på ca. 40 kvadratmeter og består af en gang med to sengepladser [etageseng], badeværelse og separat toilet, stue med "amerikanerkøkken" og spiseplads samt soveværelse med garderobe og dobbeltseng. I stuen findes et sofaarrangement, radio, TV og video. Stuen

I badeværelset er der badekar og bruser og er desuden udstyret med en kombineret vaskemaskine og tørretumbler.

Køkkenet er - ud over komfur og ovn - også udstyret med microbølgeovn, kaffemaskine og køleskab.
Lejligheden har endvidere en dejlig terrasse der vender mod vandet, hvorfra der er udsigt både til Middelhavet og mod Pyrenæerne. På terassen er der siddepladser for 4-6 personer.

I det hele taget fremstår lejligheden som både veludstyret og velindrettet. Se en udførlig inventarliste her!